Døgnvagt
Vi har døgnbemanding, der overvåger driften. Vi tager også imod opkald fra kunderne om akutte forsyningsproblemer. Det er dog ikke altid, det giver mening at kontakte forsyningen.
Hvis der lugter af gas
- Luk for gassen: Drej på hanen/håndtaget, der sidder ved gasmåleren
- Sluk stearinlys - og anden åben ild
- Undgå at tænde eller slukke lyset eller andre elektriske apparater ved gasudslip – kontakten danner gnister
- Åbn døre og vinduer - luft ud
- Advar andre beboere om gaslugt, hvis du bor i en lejlighed
- Ring til vores vagttelefon på 38 18 50 00.
Hvis der mangler vand - eller vandtrykket er lavt
Hvis du bor i lejlighed, skal du kontakte din varmemester / vicevært.
Hvis du bor i eget hus, skal du ringe til vores vagttelefon på 38 18 50 00.
Hvornår skal du betale for vagtudkald? - se hvornår / priser
Hvis der løber vand ud på vejen
Vand på vejen kan være tegn på et brud på en vandledning. Eller det kan være resultat af et kloakdæksel, der er sprunget op, fx i forbindelse med et skybrud.
Ring til vores vagttelefon på 38 18 50 00.
Hvis der er vand i kælderen
Kontakt et kloakfirma eller evt. andre, du har en aftale med, fx Falck, så de kan komme og tømme kælderen.
Hvis der ingen varme er
Hvis du bor i lejlighed, skal du kontakte din varmemester.
Hvis du bor i eget hus og har fjernvarme, skal du ringe til vores vagttelefon på 38 18 50 00.
Hvornår skal du betale for vagtudkald? - se hvornår / priser
Hvis der intet lys er
Mangler der gadebelysning, så kontakt Frederiksberg Kommune via siden Rapport fra stedet.
Mangler du strøm, så kontakt Radius.
Hvis der er rotter
Du skal anmelde rotter til kommunen
Hvis der bliver gravet i vejen
På websiden her arbejder vi kan du se forsyningens længerevarende anlægsarbejder og akutte renoveringsarbejder. Også i Facebookgruppen Driftsinfo kan du se, hvor vi akut lukker for varme og vand. Det sker typisk ifm. et brud, hvor der graves ned til ledningen for at reparere den.
Har du spørgsmål, så kontakt receptionen på 38 18 50 00 eller på mail.
Vagttelefon 38 18 50 00
Ring, hvis problemet er alvorligt. Telefonen er bemandet døgnet rundt.
Ved forsyningssvigt eller beredskab: Få en sms
Gadelys, kloakriste m.m.:
Se nederst på kontakt-siden