Her leverer vi fjernkøling
Fjernkøling til Frederiksberg
Siden 2014 har vi leveret fjernkøling til Frederiksberg Centret. Vi tilbyder det som et af de første forsyningsselskaber i landet.
Frederiksberg Centret forventer med fjernkøling et fald i elforbruget til afkøling på over 60 %.
Fjernkølingen produceres på vores anlæg på Stæhr Johansens Vej, og i 2018 blev Falkoner Centret også tilsluttet.
Fjernkøling til Carlsberg Byen
Vi leverer også fjernkøling til Carlsberg Byen. Vi har opført et lokalt anlæg og står også for drift og overvågning. Campus Carlsberg er koblet på anlægget, og efterhånden som de nye bygninger bliver taget i brug, får de også fjernkøling.
Anlægget køler via frikøling (udeluft) eller kompressionskøling (samme princip som i et køleskab) - eller begge dele.
Det kolde vand føres enten direkte ud til kunderne eller midlertidigt til to lagertanke. Tankene gør, at køling kan produceres fx om natten, hvor strømmen er billigst og grønnest, og hvor effekten af frikøling er størst. Tankene kan indeholde ca. 4.000 m3 vand i alt.
Det forventes, at Carlsberg Byen med fjernkøling reducerer miljøbelastningen med op til 23 % i forhold til traditionel køling.
Et område i vækst
Vi ser fjernkøling som en del af fremtidens energisystemer. Vi etablerer gerne fjernkøling – både på Frederiksberg og andre steder. Du er meget velkommen til at kontakte os angående mulighederne for at få fjernkøling i dit område.
Frederiksberg Fjernkøling A/S producerer og leverer fjernkøling - og er et selskab under Frederiksberg Forsyning A/S.