Klimasikker by med et robust kloaksystem
Frederiksberg Forsyning er engageret i en lang række klimatilpasningsprojekter – både lokale på Frederiksberg og på tværs af kommunerne. Indsatserne gør Frederiksberg til en mere robust by, der er klar til at håndtere de udfordringer, klimaforandringerne bringer.
I vores arbejde med bortledning af spildevand og regnvand er vi med til at aflaste kloakkerne og gøre dem mere robuste, så de ikke løber over i tilfælde af ekstrem nedbør.
Spildevandet og regnvandet løber sammen i hovedkloakkerne til renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, men på klimavejene bliver regnvand og spildevand så vidt muligt adskilt med henblik på bedre løsninger i fremtiden.
Læs mere om vores indsats og projekter inden for klimatilpasning.
Akutte problemer?
Kontakt døgnvagten: 38 18 50 00
Hvem reparerer hvad?
Vores og dit ansvar
De færreste kender kloakinstallationerne. Som regel fungerer de bare. Så en dag opstår et problem. Et rør er utæt eller stoppet til - eller du har besøg af rotter.