Hvorfor klimatilpasning?
Klimaforandringer handler ikke kun om øgede regnmængder. Der kommer også flere og længere perioder med stigende temperaturer og tørke. For at sikre, at Frederiksberg er godt rustet, arbejder vi nu og i fremtiden med klimatilpasning, der rummer alle udfordringerne ved klimaforandringerne.
Siden 2016 har Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning arbejdet med at etablere klimatilpasningsanlæg til at håndtere regnvand. Selvom arbejdet skrider planmæssigt fremad, kan den fulde effekt kan først ses i 2036, når alle planlagte anlæg er etableret. Anlæggene udgør en sammenhængende infrastruktur, der igen spiller sammen med kloakken. Formålet er blandt andet at aflaste kloakken, der ikke er dimensioneret til at håndtere den stigende mængde skybrud.
Klimatilpasningsanlæggene betales via takstmidler, men der er også sat skattemidler af til, at der i forbindelse med anlægsarbejdet kan tænkes i merværdi, som fx bedre arealudnyttelse, flere grønne områder og håndtering af andre klimafaktorer – det kan f.eks. være varmeøeffekt og tørke.
Der er anlagt 61 anlæg på Frederiksberg. Se kort over klimatilpasningsanlæggenes placering på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Du kan også se de anlæg, der er i gang med at blive etableret.
Ifølge den oprindelige plan er anlæggene dimensioneret til at kunne håndtere skybrud så massive, at de statistisk kun optræder én gang hver 100. år. Ændringer i lovgivningen betyder, at anlæg fra 2027 og frem kan håndtere 10 års-hændelser, dvs. mindre massive skybrud.
Klimatilpasningen vil ruste byen mod skybrud og den vil mindske risikoen for oversvømmelse markant, men ikke fjerne den. Det er naturkræfter og klimaforandringer, vi er oppe imod, så der kan ikke gives nogen garantier.
Vand kender ikke til kommunegrænser
Derfor samarbejder Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning med nabokommunerne om at klimatilpasse. Der samarbejdes blandt andet om de store hovedvandveje, der er tænkt ind i den overordnede klimatilpasningsplan. Det drejer sig for eksempel om skybrudstunneler som Kalvebod Brygge Skybrudstunnel og Valby Skybrudstunnel, som kan tilbageholde store mængder skybruds-vand, indtil der er plads på renseanlægget, og kan i tilfælde af ekstreme skybrud sende vandet videre til havet.
Planer og strategi
Der skal anlægges klimasikringsprojekter, der tilsammen kan håndtere 254.000 m3 regnvand og mindst 30 % af den regn, der falder, skal være afkoblet fra kloaksystemet inden for en 30-årig periode. Målsætningen for klima- og skybrudssikringen på Frederiksberg er fastsat i Frederiksberg Kommunes Klimatilpasningsplan og i skybrudskonkretiseringsplanerne for hhv. Frederiksberg Øst og Frederiksberg Vest.
Når vi planlægger klimatilpasningsprojekter på Frederiksberg, tager vi blandt andet udgangspunkt i Frederiksbergs Regnvandsstrategi og i hydrauliske oplandsplaner. som du kan læse mere om på Frederiksberg Kommunes hjemmeside.
Samarbejde med private en del af løsningen
Der skal laves projekter, som udvider kloakkerne, som udnytter kommunale arealer, og endelig er der også behov for, at borgerne på Frederiksberg indgår i samarbejder om klimatilpasningsprojekter.
Dine muligheder
Se hvad du kan gøre før, under og efter et skybryd
Lindevangsparken er et af de områder, der er klimatilpasset
Regnvandssystem i boligkvarter i Frederiksberg Vest tilhører ny generation af skybrudsanlæg
Videoer
Kom med os rundt på Frederiksberg og hør om nogle af byens klimaløsninger.
Samarbejde ud over kommunegrænsen
Frederiksberg Forsyning og kommune har samarbejder om klimatilpasning, der rækker ud over kommunegrænsen. Det gælder bl.a. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, Valby Skybrudstunnel og Harrestrup Å. Sidstnævnte er et samarbejde mellem ti kommuner om at klimatilpasse oplandet til Harrestrup Å.
Vi skal undgå situationer som under skybruddet i 2011.