Den billigste og mest miljøvenlige energi er den, vi ikke bruger!
Start først fyringssæsonen, når det bliver koldt. Følg nedenstående tips til at spare på varmen og find links til endnu flere gode råd her på siden.
10 tips om fjernvarme
1. Friskt indeklima Tør og frisk luft er billigere at varme op. Luft ud og lav gennemtræk mindst en gang om dagen i op til 5 minutter, og husk at lukke termostaterne imens. Hæng vasketøjet udenfor eller i dertil indrettede rum for at undgå fugt. |
||
2. Ideel stuetemperatur 21 grader er en behagelig stuetemperatur for de fleste. For hver grad, du skruer ned, sparer du fem procent på dit varmeforbrug. Når termostaten står på fx 3, svarer det til, at der skal være ca. 21 grader i rummet. Vi opfordrer dog nu til at stille termostaterne på 2 svarende til ca. 19 grader - evt. højere i badeværelset, så fugten kan fordampe. |
||
3. Jævn radiatorvarme Anvend alle radiatorer i rummet og indstil dem ens. En radiator fungerer korrekt, når den er varm i toppen og kold i bunden. |
||
4. Stabil gulvvarme Indstil gulvvarmen til en passende temperatur og undlad så yderligere regulering. Det kan tage op til 12 timer, før indstillingen er mærkbar. |
||
5. Lune nætter Bevar en minimumstemperatur på 16 grader. Hvis temperaturen bliver væsentlig lavere, kræver det meget energi at varme hjemmet op igen. For lave temperaturer kan desuden øge risikoen for skimmelsvamp. Luk desuden dørene til de kolde rum |
||
6. Begrænset varmtvandsforbrug Indstil temperaturen på det varme brugsvand til 50-55 grader og tag kortere brusebade. Varmt vand kan koste op imod det dobbelte af koldt vand, og for hvert minut du afkorter dit bad, sparer du mellem 8 og 12 liter vand. |
||
7. Frie radiatorer Hold altid gardiner, møbler, tæpper og tøj væk fra radiator og termostat. Luften omkring radiatoren skal kunne bevæge sig uhindret, og termostatens varmeføler må ikke være tildækket. |
||
8. Kold returtemperatur Jo koldere returtemperaturen er, des bedre bliver varmen i fjernvarmevandet udnyttet. Du kan tjekke din returtemperatur på din måler. Du kan også tjekker afkøling og forbrug i Selvbetjening |
||
9. Optimal isolering Sørg for at hjemmets rør, loft og ydermure er velisolerede. Hold også øje med, at døre og vinduer er helt tætte. Få evt. nye energiruder - du sparer energi, undgår kondens på ruderne - og får et bedre indeklima. |
||
10. Tjek varmesystemet Vedligehold dit varmesystem og udskift evt. gammel cirkulationspumpe og termostater. Aflæs din måler en gang om måneden, så du har styr på dit forbrug og hurtigt kan opdage eventuelle udsving. Få jævnligt tjekket, at anlægget fungerer optimalt. |
Luk for anlægget om sommeren
Det er ret let at lukke for anlægget om sommeren!