Gaslygter varsler moderne tider på Frederiksberg
Gassen blev i 1860 den første af de nye energiformer
I første omgang blev gaderne på Frederiksberg behageligere at gå i om natten. I 1860 opsatte ”Det Danske Gaskompagni” 130 dengang topmoderne gaslygter på gader og veje. Til at forsyne gadebelysningen anlagde selskabet Frederiksbergs første gasværk ved H.C. Ørsteds Vej.
Billede af udsnit af personalet (og en hest) på Frederiksberg Gasværk, ca. 1886.
Antallet af gaslygter steg kraftigt. Det gamle gasværk blev revet ned og erstattet med et moderne værk ved Finsensvej, som kommunen overtog i 1921. På det tidspunkt var der 1.656 gaslygter og 31.861 hustande, der brugte gas til både lys, varme og madlavning.
I 1964 blev der lukket for gasproduktionen på Frederiksberg, og frem til 1980'erne fik Frederiksberg gassen fra Strandvejsgasværket i Hellerup. Da det lukkede, indgik Frederiksberg det nuværende samarbejde med Hofor.
I 2007 blev bygassen baseret på naturgas og atmosfærisk luft. Gassen bliver nu produceret på to små gasværk ved Kløvermarken på Amager og Strandvænget på Østerbro.
Film
Film: Over 150 år med gas
Billede af gasmåler, ca. 1900
Billede af udskiftning af gasmålere til ny type.