Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

Nyheder



Frederiksberg Forsyning finder ny direktør i egne rækker

Frederiksberg Forsyning A/S, som er ejet af Frederiksberg Kommune, får ny adm. direktør, når Henrik Bay den 1. december 2023 tiltræder stillingen. Henrik Bay kommer fra en stilling som chef for Plan og Projekt i Frederiksberg Forsyning og har siden 1. oktober 2023 været konstitueret som adm. direktør for Frederiksberg Forsyning.

Bestyrelsesformand Lone Loklindt glæder sig over bestyrelsens enstemmige valg til posten som adm. direktør:

”Det er vigtigt for både bestyrelse og virksomhed at få en direktør i stolen, som kender virksomheden og dens samarbejdspartnere og som kan styre efter den retning, som er udstukket med bestyrelsens strategi. Vi har et særligt samfundsansvar, da den forsyning vi leverer, spiller en stor rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Med Henrik Bay får vi en direktør med stor indsigt i, hvad der skal til for at løse den opgave godt.”

Henrik Bay glæder sig til at tage hul på sit nye job:

”Frederiksberg Forsyning er i fuld gang med at omstille sig til at arbejde efter de tre principper, miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Det er en spændende, meningsfuld og udfordrende opgave, som jeg glæder mig til at løfte sammen med bestyrelse, kolleger og samarbejdspartnere”.

Kort om Henrik Bay

  • Uddannet civilingeniør fra DTU
  • Ansat i Frederiksberg Forsyning siden 2014 i forskellige lederstillinger, senest som chef for Plan og Projekt.
  • Henrik er 52 år, er gift med Heidi og har to sønner på 9 og 13 år.

Frederiksberg Forsynings nye adm, direktør fra 1. december, Henrik Bay, har indgående kendskab til Frederiksberg Forsyning efter 9 år i forskellige lederstillinger. i virksomheden

   

Publiceret: 17-11-2023