Nyheder
Vi skruer kortvarigt 15 procent ned for fjernvarmeforsyningen ml. 7 og 9 torsdag 2. marts
Torsdag den 2. marts skal vi teste fjernvarmenettet, og derfor minimerer vi fjernvarmeforsyningen på hele Frederiksberg med ca. 15 procent mellem kl. 7 frem til ca. kl. 9.
Vi forventer ikke, at man som fjernvarmekunde vil bemærke den kortvarigt sænkede temperatur. Dog er der en lille risiko for, at enkelte kunder vil opleve en meget mild grad af driftsforstyrrelser.
Testen skal give os viden om, præcis hvordan fjernvarmeforsyningen og vores kunder påvirkes, hvis Frederiksberg Forsynings fjernvarmeleverandør skulle bede os om at reducere forbruget på grund af manglende forsyningsleverancer fra fjernvarmeværkerne.
Det er et redskab, man kan tage i brug for at opretholde balancen mellem forbrug og produktion i en verden, hvor energi er blevet en mangelvare.
En sådan situation kan blive en realitet i en verden med fortsat energikrise. Det er dog ikke forventningen, at vi kommer til at opleve det i denne fyringssæson.
Publiceret: 01-03-2023