Den første varme var til syge og fattigfolk
Varmen fra forbrænding af affald blev først ledt videre til kommunens nye hospital, børnehjem og fattighus og til Københavns Amts Sygehus.
I slutningen af 1800-tallet kæmpede Frederiksberg med bjerge af affald fra den hastigt voksende befolkning. Manglen på lossepladser betød, at affaldet fra de 75.000 indbyggere hobede sig op, og frygten steg for, at epidemier skulle opstå.
I september 1903 blev der for første gang tændt op med affald.
Ved at hente inspiration fra især Tyskland besluttede kommunen at opføre Danmarks første forbrændingsanstalt for affald. Anstalten kom til at ligge på Fabrikvej 8 – i dag Stæhr Johansens Vej 38 – på Frederiksberg, og i september 1903 blev der for første gang tændt op med affald på værket.
Affaldet blev transporteret i hestevogne op ad en rampe til 1. sals højde, hvor det blev læsset over i ovnene. Varmen blev i form af damp ført via tunneller til sygehuse og børnehjem.
Hospitalsstandarden højnes
Dampen i rørene bidrog til at højne hospitalsstandarden - pludselig kunne man desinficere madrasser og operationsudstyr, og i den store epidemi- og tuberkuloseafdeling var det vigtigt med et sterilt miljø.
De sidste dampledninger blev først taget ud af brug omkring år 2000 og erstattet med varmtvandsledninger. Tunnellerne, som fjernvarmeledningene løb i, findes stadig.
For de daværende driftsfolk har det været lidt af en opgave at få brændt det meget blandede affald i ovnene, og også rengøringen var noget af en udfordring: "Det har ikke været noget rart job at gøre ovnene og kedlerne rene. Man skulle stå i stank, støj og varme og skrabe sort, klistret stads af siderne. De ansatte, som havde denne tjans, blev kaldt ”slaggetrillere”", forklarer Egon Erlandsen, specialkonsulent i Frederiksberg Forsyning.
Alt blev brændt dengang
"Der var ingen grænser for, hvad der røg i ovnene," fortæller Egon Erlandsen:
"Man brændte alting dengang. Møbler, døde hunde, bilbatterier, hele ugebladsoplag med forkert angivet køn i forbindelse med en kongelig fødsel og tonsvis af påskeæg efter en brand på Toms Fabrikker. Man brændte også tobak og andre afgiftspligtige varer under toldvæsenets kontrol". Slaggerne efter forbrændingen blev bl.a. anvendt til vejfyld.
Møbler, døde hunde, bilbatterier og mere. Alt blev brændt og noget brugt som vejfyld.
Et af de mest moderne i verden
I slutningen af 1920'erne var ovnene forældede, og i 1932 besluttede kommunen at opføre et helt nyt forbrændingsanlæg på Fabrikvej 8. Anlægget blev udstyret med de bedste rotérovne og dampkedler, der kunne opdrives på den tid, så anlægget var et af de mest moderne i verden, og branchefolk fra Japan og andre eksotiske egne valfartede til Frederiksberg for at se vidunderet.
Moderne eller ej, indsamlingen af affald foregik, som den altid havde gjort. 12 hestevogne kørte ca. 92 kilometer 3 gange om ugen og tømte ca. 11.400 skarnkasser fra kommunen.
Nye tider
Omkring 1966 blev det nye tider for fjernvarmen i Danmark.
Byggeboomet krævede nye og meget større produktionsanlæg, og i 1971 stod et helt nyt varmeværk med en kapacitet på 150 tons damp pr. time færdig. Dermed var dagene talte for forbrændingsanlægget fra 1932.
Energikrise
Med energikrisen i begyndelsen af 1970'erne skulle der igen tænkes nyt, så i 1977 kom en samarbejdsaftale i stand med Københavns Belysningsvæsen om levering af damp til billige priser - hvor en forbindelsesledning blev etableret til Frederiksberg.
Energikrisen udløste kraftvarmekonceptet, og fem kommuner, heriblandt Frederiksberg, stiftede i 1984 CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab. Nu voksede fjernvarme-transmissionsnettet i københavnsområdet rigtig stærkt.
Frederiksberg fik sin varmeplan i 1984, og allerede i 1994 var forsyningsledningerne anlagt i kommunens gader og veje. Inden 2002 skulle mindst 90% af varmebehovet være tilsluttet. Dette niveau blev nået i 2000, og i dag er 98 % tilsluttet.
Den nye hvide skorsten er i øvrigt 125 meter høj. Den er kegleformet med en diameter på 4,8 meter i bunden og 2,6 meter i toppen.
En saga blot
Af fjernvarmeværket fra 1903 er kun bygningen og den gamle skorsten tilbage som et monument over Danmarks første fjernvarmeværk.
I dag er bygningen nænsomt ombygget til kulturelle formål, men man kan godt sanse lidt af det leben, som engang udfoldede sig her med larmen fra de hestetrukne vogne, losningen af affald, råbene, lydene fra betjeningen af anlæggene og forbrændingsovnenes buldren.