Skip til indhold
arrow_drop_down_circle

    Hvad skal jeg gøre, inden min bygasforsyning stopper?

    • Frederiksberg Forsynings gasselskab lukker i 2030. Inden din gasforsyning ophører, skal du finde et alternativ til bygassen.
    • I løber af 2028 - to år før vi lukker for gasforsyningen -  vil du som gaskunde modtage et opsigelsesbrev, der officielt varsler, at forsyningen af bygas ophører.
    • Der kan opstå situationer, hvor Frederiksberg Forsyning beslutter at lukke enkelte strækninger før 2030. Bliver forsyningen fx bedt om at fjerne en gasledning for at gøre plads til nyanlæg, så bliver ledningen ikke omlagt.
  • Hvis du selv ejer dit komfur:
    • Hvis du selv ejer dit gaskomfur, så er der i udgangspunktet mulighed for dels at omstille til elkomfur, dels til flaskegas. Du skal dog i første omgang kontakte din udlejer for at finde ud af, hvilke planer, der er for den ejendom, du bor i, hvad angår overgangen fra bygas til et alternativ. 
    • Vær opmærksom på, at et skift til en elløsning kræver, at der er tilstrækkelig elforsyning. Det kan en elektriker hjælpe med at afdække.
    • Hvis der i ejendommen er mulighed for at overgå til flaskegas, skal du være opmærksom på, at der først skal være en faglig vurdering af, om der kan bruges flaskegas som alternativ til bygassen i bygningen. Det kan en VVS’er hjælpe med. 
     
    Hvis du ikke selv ejer dit komfur:
    • Du skal i første omgang kontakte din udlejer for at finde ud af, hvilke planer, der er for den ejendom, du bor i, hvad angår overgangen fra bygas til et alternativ.
     
    Nedtagning af måler:
    • Du skal have nedtaget din gasmåler i forbindelse med, at forsyningen ophører - senest i 2030.
    • Hvis du vil opsige dit kundeforhold inden 2030, skal gasmåleren nedtages. Du skal kontakte dit boligselskab for at få tilladelse.
    • Du skal kontakte en autoriseret VVS’er, der fjerner din gasmåler og anmelder arbejdet til Sikkerhedsstyrelsen. Herefter indleverer VVS’eren gasmåleren til Frederiksberg Forsyning, så kundeforholdet kan afsluttes. Se vores aktuelle priser.
    • Indtil dit kundeforhold opsiges af Frederiksberg Forsyning – forventeligt i 2028 – er der et gebyr for indlevering af gasmåleren, og herefter bortfalder det, så du udelukkende skal betale omkostningerne til VVS-arbejdet.
    • Du skal se på din lejekontrakt for at finde ud af, om du eller din udlejer skal købe et nyt komfur inden 2030, hvis I overgår til el.  

     


  •  

    • Du skal selv afholde udgifter, der er relateret til dine gasinstallationer og dit gaskomfur.

    Hvis du ønsker at skifte til el: 

    • Du - eller boligforeningen - kan kontakte en elektriker, der kan hjælpe med at vurdere, om I har tilstrækkelig elforsyning til elkomfurer. 
    • Du skal have anskaffet dig et nyt komfur inden 2030 og have trukket el fra din tavle til komfuret.

    Hvis I ønsker at skifte til flaskegas: 

    • Du skal kontakte Sikkerhedsstyrelsen for at få en godkendelse af den nye gasinstallation. 
    • Du - eller boligforeningen - kan kontakte en VVS’er for at få en vurdering af, om der kan bruges flaskegas som alternativ til bygassen i bygningen. VVS’eren kan også kan hjælpe med kontakt til Sikkerhedsstyrelsen.
    • Bemærk, at der findes regler og rammer på området, og det kan være nødvendigt at kontakte en brandrådgiver eller orientere jer i Vejledning til tekniske forskrifter for gasser 

    Fraskæring af gasstik og nedtagning af måler

    • En fraskæring finder sted, når der ikke er flere kunder koblet på en stikledning, eller hvis du som ejer af en ejendom ønsker at blive  fraskåret, fx i forbindelse med, at ejendommen skal renoveres. Det er i så fald ejer af stikledningen, der betaler for fraskæringen - se priser og leveringsbestemmelser.
    • Fra opsigelse af kundeforholdet – forventeligt i 2028 - er fraskæring gratis.
    • Du skal have nedtaget din gasmåler i forbindelse med, forsyningen ophører i 2030.
    • Hvis du vil opsige dit kundeforhold, skal gasmåleren nedtages. 
    • Du skal kontakte en autoriseret VVS’er, der fjerner din gasmåler og anmelder arbejdet til Sikkerhedsstyrelsen. Herefter indleverer VVS’eren gasmåleren til Frederiksberg Forsyning, så kundeforholdet kan afsluttes. Se vores aktuelle priser
    • Indtil kundeforholdet opsiges af Frederiksberg Forsyning – forventeligt i 2028 – er der et gebyr for indlevering af gasmåleren, og herefter bortfalder det, så du udelukkende skal betale omkostningerne til VVS-arbejdet.

  •  

    • Bruger du gas til andre formål end gaskomfur, skal du undersøge de alternative muligheder der eksisterer til dit behov. Har du brug for hjælp til det, kan det være en god ide at kontakte en VVS’er, en elinstallatør eller en energirådgiver og bede om rådgivning.
    • For de fleste erhvervsdrivende, der i dag bliver forsynet med gas, vil det være muligt at skifte til en elløsning. I bør i så fald kontakte en elektriker, der kan hjælpe med at vurdere, om I har tilstrækkelig elforsyning til jeres nye installation.
    • Vil I erstatte bygassen med flaskegas, skal I være opmærksomme på, at der findes regler og rammer på området og det kan være nødvendigt at kontakte en brandrådgiver eller orientere jer i Vejledning til tekniske forskrifter for gasser.
    •  

Prisstigning fra 2025
Abonnementet på bygas stiger med ca. 450 kr. - ca. 40% - fra 2025. Forventningen er, at abonnementsprisen frem til 2030 vil blive i det leje. Formålet er at sikre, at omkostningerne, som er forbundet med nedlukningen, fordeles hen over årene, så det ikke er de sidste kunder, der sidder med regningen

Spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du kontakte Kundeservice på mail.

Du kan også ringe 38 18 50 00 i vores åbningstid

 

Find os her

facebook twitter inster